Ring til os47 17 17 17
Send bevilling
Hjem / Kontakt os / FAQ
Ofte stillede spørgsmål

FAQ

Find svar på de spørgsmål, vi oftest får fra borgere, pårørende og kommende medarbejdere.

Foto hos TrygCare
Hvordan bliver jeg visiteret til hjælp hos TrygCare?
Det er din bopælskommune, der visiterer og bevilger hjælpen. Når bevillingen er på plads, kontakter du os, eller vi bliver kontaktet af kommunen, hvorefter vi finder den rette medarbejder til dig eller din pårørende.
Kan jeg selv vælge, hvem der hjælper mig?
Vi lægger stor vægt på det gode match mellem borger og medarbejder. Du er altid velkommen til at komme med ønsker til kompetencer og personlighed, og vi tilstræber, at du får en fast, tilknyttet medarbejder.
Hvad koster det at få hjælp fra TrygCare?
Hjælpen er bevilget og betalt af din kommune efter Serviceloven eller Barnets Lov, så det er som udgangspunkt gratis for dig som borger. Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder i din situation.
Hvad sker der, hvis min faste hjælper bliver syg?
Vores planlægningsafdeling sørger for at finde en kvalificeret vikar, så du eller din pårørende aldrig står uden hjælp. Ved akutte situationer kan du altid ringe på vores akuttelefon.
Kan TrygCare hjælpe med respiratorisk overvågning døgnet rundt?
Ja. Vi tilbyder døgnbemandede vagter i 8-, 12- eller 24-timers vagter afhængigt af behov og kommunens bevilling, udført af medarbejdere med den nødvendige certificering.
Hvordan bliver jeg handicaphjælper hos TrygCare?
Du behøver ikke en bestemt uddannelse for at starte hos os — det vigtigste er ro, empati og interesse for mennesker. Se vores ledige stillinger, eller send en uopfordret ansøgning.
Hvordan sender jeg en bevilling til TrygCare?
Du udfylder vores bevillingsformular med oplysninger om kommune, borger og den bevilgede ydelse. Du finder formularen under Send bevilling.
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Du er altid velkommen til at ringe på 47 17 17 17 eller skrive til info@trygcare.dk i kontorets åbningstid, mandag-fredag 09:00-16:00.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Ring til os på 47 17 17 17, eller send os en besked.